Balloner kender vi alle sammen. Vi støder på dem mange gange i løbet af livet, endda meget tidligt. Børnefødselsdage er en af de mest almindelige anledninger til at hive ballonerne frem, og det gør vi ganske hyppigt i de danske familier. Når der er fest, tyr vi ofte til de farverige luftbobler.

Balloner fås i et utal af variationer, og det er næsten kun fantasien der sætter grænser for designet. I de senere år er bogstav- og talballoner blevet populære i Danmark – en trend, vi har opfanget fra USA. Du kan skrive lige hvad du vil med ballonerne, der fås i alle farver. Det er netop denne evne til at tilpasse sig enhver begivenhed, der kendetegner den festlige ballon.

Man kan få meget forskelligt pynt, men en god fest bliver kun bedre af balloner. Nu om dage er det nemt at bestille balloner hjem fra nettet, hvor der er et kæmpemæssigt udvalg, som man ikke finder i butikkerne. Du kan også for en rimelig pris investere i en pumpe, så du ikke skal få ømme kinder lige op til den store begivenhed. Eller i en heliumtank, så ballonerne flyver ubesværet til vejrs.

Glitter, glimmer, metalliske og multifarvede balloner kan hjælpe med at få stemningen helt op. Især de små er vilde med ballonerne, og hvis du investerer i en heliumtank til børnefødselsdagen, kan du være helt sikker på, at hver og én af dine små gæster nok skal bede om at få en ballon med hjem.

Der forhandles balloner med lys i, som giver ekstra stemning til en hyggelig fest. Mere spraglede balloner eller temaballoner er gode til når der skal være godt gang i den. De stilrene, metalliske og dæmpede farver kan anvendes i sammenhænge, hvor anledningen er mere elegant – eksempelvis konfirmationer eller bryllupper. Enorme balloner kan bruges til en sjov gimmick.

Balloner kræver af og til tilbehør – der findes selvlukkende snore og ballonvægte, som kan holde styr på heliumballoner, der ellers let kommer på afveje. Ballonerne findes i mere eller mindre hårdføre kvaliteter, alt efter de omgivelser, de skal bruges i. De forskellige kvaliteter afspejles i priserne, som dog oftest er rimelige.

Det kan være en fordel at købe de stærke balloner, hvis ballonerne skal holde længe – og de mindre hårdføre, hvis der skal danses ballondans. For legen stopper først når man sprænger ballonen – og man skal huske at stoppe mens legen er god.