Kriterier, du skal overveje, når du vælger hundefoder

Hunden er menneskets bedste ven og vi ved jo, at vores venner fortjener det bedste. Også de firbenede af slagsen. Når det kommer til at shoppe dyrefoder, kan det godt virke som en jungle. Der er tørfoder, tyggeben, vådt foder, dåsefoder og godbidder. Generelt er det den førstnævnte, som er det bedste for din hund. Du bør derfor altid være obs. på dette område. Ligesom mennesket har din hund ikke godt af alle mærker eller måske udviser de allergiske reaktioner overfor visse produkter. Læs med her og find frem til, hvilke kriterier du skal holde øje med, når det kommer til at købe hundefoder.

1. Din hunds alder

Ligesom du skal have bestemt næringsstoffer og madvarer, som børn, ung, voksen og ældre, det samme skal din hund. Men ved hunde er det mere simpelt. Enten er de hvalp eller også er de en voksen hund. Hvalpen er under udvikling og vækst, så den skal have de rette tildelte næringsstoffer igennem sin mad, ellers kan det have konsekvenser for dens voksenliv. For den voksne hund er det vigtigt med en stabil kost, så den kan vedligeholde sin vægt.

2. Din hunds størrelse

Hundens størrelse har også betydning for dens foder og portionen af det. Foderet skal være tilpasset dens vægt. Dette spiller også sammen med alderen. Som ung skal de have nok, så de kan vokse, som fuldvoksen skal de have noget til at kunne overleve, altså så de undgår overfodring samt underernæring. En lille hvalpemops, skal ikke have det samme som en hvalpelabrador. Størrelse og dermed race har betydning.

3. Din hunds pels

Hvordan ser pelsen ud? Hvordan føles den? Fælder den meget? Er den fedtet? Eller er der skæl? Det er altid godt at kigge på din hunds pels, når det kommer til foder. På den måde kan du være opmærksom på, hvad dit næste køb af hundemad skal være rigt på. Det mest ideelle er, at den indeholder protein, omega-3 og fedtsyre, så din hund kan reparere og styrke sin pels.

Bonus tip: du kan altid supplere din hunds kost med omega-3 tabletter eller fiskeolie sammen med almindeligt tørfoder.

5. Din hunds mundhygiejne

Du skal generelt altid være opmærksom på din hunds mundhygiejne. Nogle bruger tandbørste, andre tandrensende tyggeben, men uanset hvad så hold øje med den. Især når du skal vælge foder. Hunde har det med at få tandsten, derfor vil det være en god idé at vælge et produkt til at forebygge mod dette, så du i det mindste er på den sikre side. Hunde kan ikke klage, som mennesker kan; de fortæller dig ikke, hvis de har ondt i munden, det skal du opdage og helst forebygge imod.

4. Hvor meget korn er der i?

Korn er en storsynder, når det kommer til udvikling af diverse symptomer hos vores firbenede venner. Forsøg derfor at vælge foder, som er kornfrit eller hvor kornniveauet er lavt. Korn forhøjer risikoen for udvikling af allergi i form af kløe, røde ører og meget andet. Det er ikke kornet, din hund reagerer på, men lagermiderne som gemmer sig i foderet. Ved at undgå at give din hund korn sikrer du også din hunds blodsukkerniveau. Det vil med andre ord være mere stabilt.

Bonus: jo mindre korn der er i foderet, jo mindre afføring er der også. Mindre korn ind, mindre korn ud.

5. Nærlæs emballagen og vær kritisk

Du skal altid kigge på foderets ingrediensliste, eftersom det er det eneste sted, som afslører, hvorledes foderet er godt for din hund. Du kan blandt andet læse, om proteinet i foderet stammer fra rester eller reelt kød samt hvor stort indhold der er af kulhydrater, fedt, mineraler, vitaminer og kostfibre. Samtidig skal du heller ikke falde for procenternes salgstaler foran på pakken. Uanset hvad der står emballagen, så er det kun ingredienslisten, som er vigtigt. Citater, billeder og udtalelser kan være løgn og humbug. Ligeledes skal du heller ikke lade dig snyde af større og mere populære procenter, eftersom de som regel har flere penge til markedsføring. Blot fordi det er populært, betyder det ikke, at det er godt for din hund.

Din hund, dit ansvar

Det kan være svært at finde rede i hele dyrefoder-branchen, men det er vigtigt. Det drejer sig som din hunds helbred. Ligesom med mennesker findes der intet konkret svar på, hvilke foder eller livsstil som vil passe bedst. Det er meget individuelt fra hund til hund, hvilket du også har kunnet læse ud fra bloggens oplistede krav, som du i det mindste burde overveje, inden du køber nyt foder. Men prøv for alt i verden at undgå at købe det billigste eller den med den sødeste hund på emballagen. Det billigste foder er oftest lavet på de billigste råvarer og er derfor ikke optimalt for din hund. Du behøver derimod heller ikke købe det dyreste hos specialforhandlere. Vi vil blot påminde dig om, at kvalitet og pris også hænger sammen, når det kommer til hundemad, hundefoder og tørfoder.